Douglas DC-1/DC-2/DC-3/C-47/C-53/R4D/Dakota and licenced models

Sven Viking fra C47 til DC3 – næsten

På teknisk museum i Helsingør, står der en Douglas passager maskine, en ombygget udgave af den militære C47 / Dakota til en DC 3 standard, mere eller mindre.
Det er en historisk flyvemaskine under navnet Sven Viking og står klar, hver dag på museet, så du kan føle historiens sus. Den er af varianten C-47 Skytrain, oprindeligt leveret til det amerikanske luftvåben, men endte siden som passagerfly i Danmark. Sven Viking fløj for DDL, som i dag er blevet til SAS. Oprindeligt byggede flyets succes på, at det kunne medbringe 28 passagerer, og samtidig kunne nøjes med to motorer, hvilket var en opskrift på effektivitet, som flyets umiddelbare konkurrenter ikke kunne måle sig med. Med sin, for tiden, høje hastighed på 333km/t, og sin rækkevidde på 2400km, blev DC-3eren banebrydende for luftfarten. Endnu en vigtig årsag til DC-3erens succes, var USA’s deltagelse i 2. Verdenskrig, da man begyndte at masseproducere flyet i militær udgave under navnet C-47 Skytrain. Ved afslutningen på krigen var der blevet produceret over 16.000 C-47ere, som pludseligt var blevet overflødige, hvorfor de blev solgt til civile formål verden over.

Aircraft
Registration / Serial: “OY-DDA”
Aircraft Original Type: Douglas DC-3
Aircraft Generic Type: Douglas DC-3 (C-47 Skytrain/Dakota)
Aircraft Version: Douglas C-47A Skytrain
C/n (msn): 9664
Operator Painted: Danish Air Lines – Det Danske Luftfartselskab – DDL
Aircraft Name: Sven Viking

 

DC-3 kommerciel transport Douglas DC-3, som gjorde flyrejser populære og overskud fra flyselskaber muligvis, er universelt anerkendt som den største flyvemaskine i sin tid. Nogle vil hævde, at det er det største nogensinde.

Designarbejde begyndte i 1934, da præsidenten for American Airlines, Mr. Smith ønskede to nye fly, baseret på DC-1 – en længere DC-2, der ville transportere flere dagpassagerer og en anden med jernbanetype sovepladser, til at transportere passagerer natten over. Den første DC-3 bygget var Douglas Sleeper Transport – også kendt som Skysleepers af flyselskabernes kunder – og det var højden af ​​luksus. Fjorten plys sæder i fire rum kunne foldes parvis for at danne syv sovepladser, mens syv mere blev foldet ned fra kabinen. Flyet kunne rumme 14 overnatningspassagerer eller 28 til kortere dagtidsflyvninger. Den første blev leveret til American Airlines i juni 1936 efterfulgt af to måneder senere af den første standard DC-3 med 21 passagerer. I november 1936 blev United Airlines, som havde været et datterselskab af Boeing indtil 1934, den anden DC-3-kunde. DC-2 havde vist sig at være mere økonomisk end Model 247, og United antog, at DC-3 ville fortsætte den føring. Oprindelige ordrer fra amerikansk og United blev snart efterfulgt af ordrer fra mere end 30 andre flyselskaber i de næste to år. DC-3 var ikke kun behagelig og pålidelig, men gjorde også lufttransport rentabel. DC-3 var det første fly, der kunne tjene penge bare ved at trække passagerer uden at stole på statsstøtte. Som et resultat fløj mere end 90 procent af landets flypassagerer i 1939 på DC-2 og DC-3. Ud over de 455 DC-3 kommercielle transporter bygget til luftfartsselskaberne blev 10.174 produceret som C-47 militære transporter under Anden Verdenskrig. For både flyselskab og militær brug viste DC-3 sig at være hård, fleksibel og nem at betjene og vedligeholde. Dens bedrifter under krigen blev legendariske. I dag, mere end seks årtier efter, at den sidste blev leveret, flyver hundredvis af DC-3’er stadig og tjener stadig deres beholdning ved at transportere passagerer eller gods.

DC-3 som Bassler PT 76 turbo total fornyet model

Man kan med en vis logik sige at DC-3 stadig produceres. Det USA baserede Bassler Company, skiller de gamle DC-3 ad i atomer og samler dem igen med nyt elektronik og nye dele således at der er som nye.

USSR Li 2 militærudgave med kuldebeskyttelse af motorerne

Design og udvikling C-47 adskiller sig fra den civile DC-3 i adskillige ændringer, herunder at være udstyret med en lastdør, hejsetilbehør og forstærket gulv sammen med en forkortet halekegle til svæveflyvning og en astrodom i kabinen. Under Anden Verdenskrig brugte de væbnede styrker i mange lande C-47 og modificerede DC-3’er til transport af tropper, fragt og sårede. Den amerikanske flådebetegnelse var R4D. Mere end 10.000 fly blev produceret i Long Beach og Santa Monica, Californien og Oklahoma City, Oklahoma. Mellem marts 1943 og august 1945 producerede Oklahoma City-fabrikken 5.354 C-47’er. Den specialiserede C-53 Skytrooper troppetransport startede produktionen i oktober 1941 på Douglas Aircraft’s Santa Monica fabrik. Det manglede lastdør, hejsetilbehør og forstærket gulv på C-47. Kun 380 fly blev produceret i alt, fordi C-47 viste sig at være mere alsidig. Super DC-3 (R4D-8) US Navy C-117Ds blev produceret, men udviklingen løb fra disse moderniserede udgaver. Et stort antal DC-3’er og overskud af C-47’er var i kommerciel brug i USA i 1940’erne. Som svar på foreslåede ændringer af luftdygtighedskravene til luftfartsbestemmelserne, der ville begrænse den fortsatte brug af disse fly, tilbød Douglas en DC-3-konvertering i slutningen af ​​1940’erne for at forbedre start og enmotors ydeevne. Denne nye model, DC-3S eller “Super DC-3”, var 0,99 m længere. Det tillod 30 passagerer at blive transporteret med øget hastighed for at konkurrere med nyere passagerfly.

Det bageste skift i tyngdepunktet førte til større haleoverflader og nye ydre, fejet tilbage vinger. Mere kraftfulde motorer blev installeret sammen med kortere jetudstødningstype af udstødning. Disse var enten 1.475 hk Wright R-1820 Cyclone eller 1.450 hk Pratt & Whitney R-2000 Twin Wasp i større motornaceller. Mindre ændringer omfattede hjulbrønddøre, et delvist udtrækkeligt baghjul, flade nitter og antenne med lav luftmodstand.

Rundhovede nitter

Disse elementer bidrog alle til en øget tophastighed på 250 mph (400 km / t; 220 kn). Med mere end 75% af den oprindelige DC-3 / C-47-konfiguration ændret, var det modificerede design stort set et nyt fly. Den første DC-3S foretog sin første flyvning den 23. juni 1949.  Ændringerne opfyldte fuldt ud de nye FAR 4B luftdygtighedskrav med markant forbedret ydelse. Imidlertid blev der udtrykt ringe interesse fra kommercielle operatører i DC-3S. Det var for dyrt for de mindre operatører, der var dets hovedmål; kun tre blev solgt til Capital Airlines. US Navy og US Marine Corps havde 100 af deres R4D-fly modificeret til Super DC-3-standarder som R4D-8, senere omdesignet C-117D. Operationel historie anden Verdenskrig US Army Pathfinders og USAAF flyvebesætning før D-Day, juni 1944, foran en C-47 Skytrain ved RAF North Witham C-47 var afgørende for succesen for mange allierede kampagner, især dem i Guadalcanal og i junglen i New Guinea og Burma, hvor C-47 og dens flådeversion, R4D, gjorde det muligt for de allierede tropper at modvirke mobiliteten for den japanske hær. C-47 blev brugt til at flyve forsyninger til de omringede amerikanske styrker under slaget ved Bastogne i Belgien. Muligvis var dens mest indflydelsesrige rolle i militær luftfart imidlertid at flyve “The Hump” fra Indien til Kina. Den ekspertise, der blev opnået med flyvningen “The Hump”, blev senere brugt i Berlin Airlift, hvor C-47 spillede en vigtig rolle, indtil flyet blev erstattet af Douglas C-54 Skymasters. I Europa blev C-47 og en specialudvikling af faldskærmsudspring, C-53 Skytrooper, brugt i stort antal i de senere faser af krigen, især til at trække svævefly og droppe faldskærmsudspring. Under invasionen af ​​Sicilien i juli 1943 faldt C-47s 4.381 allierede faldskærmsudspringere. Mere end 50.000 faldskærmssoldater blev droppet af C-47 i løbet af de første par dage af D-Day-kampagnen, også kendt som invasionen af ​​Normandiet, Frankrig, i juni 1944. I Stillehavskrigen, med omhyggelig brug af øens landingsstrimler i Stillehavet, blev C-47s brugt til at færge soldater, der tjener i Stillehavsteatret tilbage til USA. Omkring 2.000 C-47’er (modtaget under Lend-Lease) i britiske og Commonwealth-tjenester tog navnet “Dakota”, muligvis inspireret af forkortelsen “DACoTA” for Douglas Aircraft Company Transport Aircraft. C-47 fik også det uformelle kaldenavn “gooney bird” i det europæiske operationsteater. Andre kilder tilskriver dette navn det første fly, en USMC R2D – den militære version af DC-2 – som det første fly, der lander på Midway Island, der tidligere var hjemsted for den langvingede albatross kendt som gooney-fuglen, som var hjemmehørende i Midway. Efterkrigstiden C-47s losning i Tempelhof lufthavn under Berlin Airlift US Air Force’s Strategic Air Command havde Skytrains i tjeneste fra 1946 til 1967. US Air Force’s 6. Special Operations Squadron fløj C-47 indtil 2008.

Japans udgave af DC-3

 

DC-3 moderniseret med tre turboprop motorer

DC-3 moderniseret med Rolls Royce Dart turboprop

 

R4D som udviklet DC-3
R4D monteret med Dart motorer

 

Her under på dette link er der yderligere data.
http://harris1.net/hold/av/avhist/a8/a8_dc3.htm

 

The DC-3 which was to become the famous DC-2 1/2
And from the New York Times – June 1, 1941

Share