Videre til værktøjslinje

Tanker om hvad jeg glemte at sige

Kender du den følelse, der er noget jeg har glemt, jeg kan bare ikke huske andet, end at jeg skulle have sagt noget om det.

Personlige har jeg en lille datter, sammen med meget store børn, som er flyttet hjemmefra, det er tit jeg ikke ved, om jeg har sagt det samme til hende, som til de store.

Frustrationen ligger i, at det jeg kunne have sagt, kunne have afværget, en lille skade eller ulykke på legepladsen eller i skolegården.

Der er en tilsvarende frustration. Den hænger sammen med, at jeg i vores samfund og som borger, i et fællesskab jeg er tilfreds med, hele tiden tænker på, hvad er det jeg og vi, har manglet at sige.

Det er svært, at huske, men jeg skulle have sagt, det til de unge, til familier, til gæster i vores land, til de mennesker som jeg byder at bo i mit land, til de gamle samt til de politikere som leder vores land.

Jeg skulle have sagt noget om, at det er vores land, et fælles land, et land med en kultur som baserer sig på et fællesskab og dermed at vi alle har og skal tage ansvar for det som er fælles.

Jeg skulle have sagt til politikerne, at de handler og forvalter, min arv og mit lands arv, noget som vi har i fællesskab. Det er ikke deres arv, det er ikke noget de har arvet for at kunne omsætte.

Jeg skulle have sagt til de gæster vi har i landet, at det er et fælles ansvar, at alle opfører sig som naboer og borgere og at de er velkomne, hvis de vil lave et multikulturelt samfund hvor alle er lige. Jeg har glemt at sige at det ikke er i orden at skabe et opdelt og parallelt samfund, med en kultur baggrund som overhovedet ikke skal og må undertvinge den kultur vi har haft i over tusinde år.

Jeg skulle have sagt til dem, at den kultur vi har, er på samme alder som den de har, faktisk var der kristne med en vis indflydelse i Danmark, før en vis profet blev født. Jeg har glemt at sige, at bred tilpasning er bedre en sekterisk bevidsthed.

Jeg skulle have sagt til politikerne, at jeg lever efter værdier, at mine børn ikke må stjæle eller slå ihjel. Jeg har sagt til dem, at de har demokratisk indflydelse, hvis de vil engagere sig i forenings Danmark, nøjagtig på den måde som Kimbrerne lærte romerne, om hvor dan den tids demokrati kunne foregå.

Jeg tror, at jeg har glemt at sige det, fordi jeg oplever at gæsterne opfører sig som noget andet end det jeg forventede, når jeg nu ved, at god og dårlig opførsel er det samme i hele verden, at nogle af dem som er mine naboer, ikke helt kan finde ud af hvordan man opfører sig, det skuffer mig meget.

Jeg tror, at jeg har glemt at sige til politikerne, at det er demokratiet de skal værne om, og ikke hvad de kan sælge ud af, af det som er skabt i Danmark. Det ser ud som om, at alt skal værdisættes og pantsættes under trusler, næsten som om at jeg skal på tvangsauktion med mit land.

Vi har værdier, også de værdier som ikke kan sættes ind i et regneark, det er venskab, nabohjælp, førstehjælp, demokrati, sammenhold og fællesskab.  Det ser ud til, at de hellere vil have, at alle skal være sig selv nok og ikke holde sammen.

Det ser ud til at det er i orden, at svine den Danske jord til med et hobetal af grise og så køre dem under uhumske forhold til sydtyskland for at kolonne arbejder til 7 kroner i timen kan skære dem op, det er her bønderne historisk viser, at de er ligeglade med alt, bare de kan får slaver til at arbejde for dem.

Det er åbenbart i det nye Danmark som er på vej, i orden at true mennesker på deres forsørgelse, hvis man ikke vil som sogne og ridefogeden, nej jeg mener, jobcentret og kommunen.

Det som sker, er, at fordrejninger af love og dokumentfalsk bliver i orden, bare man er kommune og stat og at man sætter økonomi over mennesker. Det er ting jeg lærte, kun eksisterede i fascistiske lande som det tidligere DDR/USSR og det tidligere tredje rige.

Jeg har glemt, at sige til min nabo, som er stinkende rig med store virksomheder at, hvis mit hus falder sammen på grund af blød jord, det vil sige et dårligt fundament, gør hans det også. Det er ikke i orden at tage de penge man har tjent på dansk arbejde og danske ressourcer, ud af landet. Det er ikke i orden at pisse i egen rede så at sige. Der er ikke noget globalt samfund, kun den kapitalistiske egoisme hvor mere altid skal have mere uanset omkostningerne, det kan vi lovgive os ud af, hvis vi ikke er korrupte.

Hvis jeg bliver syg af kræft som én ud af hver tredje, så gør en i hans familie det også, så lægehjælp skal være til for alle, ikke kun dem som har råd. Jeg skal huske, at sige til ham, at det samfund jeg har været med til at skabe, ikke pludselig kan opgøres i et regneark, bare fordi han kun kan arbejde med Excel ark i sin computer. Jeg har glemt at sige at et samfunds kendetegn, er hvordan man behandler svage og syge.

Vi har skabt et samfund via arbejde og nået frem til det resultat vi har nu, via værdier som sammenhold, skattebetalinger og nordisk velfærdsmodeller. Man kan ikke overbevise mig om, efter at dette har virket i over 60 år, nu ikke virker, bare fordi der ikke var Excel ark og computere før i tiden. Man skal have briller og kikkert med ude i verden, briller til detaljerne og kikkert til det store overblik, det er som om at det kun er hjælpemidlerne i computeren som de anvender og det kræver ikke at man løfter hverken blik eller tanke, så fattigt og ensporet, det er det jeg har glemt at fortælle.

Der er meget mere jeg har glemt at fortælle min omgivelser, mine børn og mine politikere, men hvis du hjælper mig og at vi fortæller om det vi har bygget op og som dannet et fundament på vores liv, så tror jeg på at vi i fællesskab får fortalt en historie som alle gerne vil fortælle, min ikke tør fortælle, eller glemmer at fortælle.

For det er en uendelig historie, hvis vi fortæller den. Men det er et kortlivet endeligt vi oplever, hvis vi glemmer, at fortælle historien om, at vi har et fællesskab vi skal passe på for det er unikt og går så let i stykker, så hjælp mig med, at huske det hele, så alle for forstand til, at undgå ulykken.

Share