Agner Nielsen med mere!

Jeg kom i kontakt med Bent, BAN (Bent Agner Nielsen) på billedet, via dennes søn og familie som jeg kendte indgående på daglig basis. Jeg tænkte, at hvis jeg skulle arbejde med våben i en dansk kontekst skulle jeg have en aftale med Bent så efter en samtale og efter en præsentation af mine faglige og interessemæssige kompetencer, kom en ansættelse i stand, for de følgende to år, som også var et engagement i udviklingen og opstarten af virksomheden Saxhøj som producerede M80.

Her er billederne fra produktionen. Jeg medbragte min egen første revolver, en Ruger i 357 Magnum, en lidt anden caliber end M80, men de klædte hinanden syntes jeg, en af hver, så var man godt klædt på.
Niels og jeg lavede pistoler fra morgen til aften sammen med Bent og han hyggede sig med sin pibe og tobakken, så meget at når vi åbnede døren til maskinafdelingen væltede røgen ud, så andre kunne tro at der var brand. Men det var en velduftende tobak fra W.Ø Larsen, den lærte Bent mig at ryge og stoppe piben med. Vi havde nogle gode år, hvor både Niels og jeg blev  fyldt med kompetencer og viden fra Bents og vores mange samtaler ind imellem aktiviteterne på værkstedet. Der var ingen af de ansatte som havde andre tanker end, at få projektet søsat og skabe en succes, så mange dage kom vi sent hjem.

 

Bent havde mange våben ideer og en del af disse var på Tøjhusmuseet og tilgængelige for de besøgende. Jeg havde været en vældig god besøgende gennem min unge år så jeg var bekendt med BAN i museale sammenhænge og gennem våbenhistorisk selskab.

Her er billederne af disse våben og da Bent var en eminent kunstner var hans evner som gravør i verdensklasse, se bar de våben herunder som er graverede tillige med de våben som har et formfuldend design.

Herunder er der nogle tekstuddrag. Bent begyndte for alvor at konstruere pistoler i 1972, hvoraf en del findes på tøjhusmuseet i København, disse modeller blev navngivet med Bents initialer BAN.
Gennembruddet kom i 1980erne med model M80, en rustfri kaliber .22 pistol.
Udviklingen startede i 1978 og varede til 1980. Der blev også eksperimenteret med en version i kaliber S&W .32 wadcutter; men den kom ikke i produktion.
Pistolen kunne låses af med en “nøgle”, så ingen kunne skyde med den – eller skille den ad.
Både M80 og M5 benytter snelle i aftræksmekanismen for at mindske sliddet på kontaktfladerne.
På nogle af de første M80ere blev der loddet hårdmetal på kontaktfladerne; men det viste sig af være
en overflødig forholdsregel. Snellen kan aktiveres på M80 – uden at spænde hammeren – så man kan “tørtræne”.

Bent havde tillid til, at man kunne støbe med en velegnet rustfri legering så præcist, at efterfølgende bearbejdning kunne minimeres. Materialet er ARMEO-17-4-DH, og det var støberiet Bulten-Kanthal i Hallstahammar i Sverige, der producerede de støbte, rustfri dele.
Kort fortalt fremstilles en model af emnet i voks. Modellen forsynes med indløb og udluftningsstrenge.
Derefter støbes en klods af gips omkring modellen (som nu er inde i gipsen). Gipsklodsen varmes op, så voksen smelter og løber ud. Herefter fyldes formen med smeltet stål. Det er få støberier, der kan arbejde med små tolerancer og ordrestørrelser, og omkostningerne er høje.
Til gengæld er efterbehandlingen nemmere.
Det lykkedes for Bent at få et godt resultat dog efter at have været i banken for at købe CNC styrede fræsere, da kvaliteten som sagt ikke var god nok, men i 1980 overtog arkitekt Thorben Saxhøj projektet. Men efter 3 turbulente år var det en tvist om aftalte salgsrettigheder med DDSG&I og økonomiske vanskeligheder, der gjorde fortsættelse af kontrakten umulig.
Efterfølgende mine aktiviteter hos BAN var jeg i en del af forsvaret ombygger og designer af våben af alle slags, billeder af disse er herunder. Jeg blev akkrediteret våbenhandler og var aktiv i resten af firserne indtil midt halvfemserne.

Til højre en ombygget S&W i cal. 38 med kortet pibe bruneret med nyt tilpasset greb og tunet mekanisme.

Til venstre en Star cal. 25 med dæmper og speciallavet pibe og lagt i en kontormappe, det kunne være en “sidste chance model” eller kontorchefens løsning ved krise. Til højre er en Ruger 22 med ændre form, tilpasset lyddæmper og skulle kunne være soldatens “tæt på værktøj”.

Inspireret af filmen Sjakalen, lavede jeg en lille kasse som kunne være i en “fjallraven kånken” så den kunne skjules som elevmateriale, indholdet var en riffel og pistol begge nedtagelige til mindre stykker og med kikkert for en høj præcision.

De seneste år har jeg undervist og fungeret som den eneste lærer i faget våbenmekaniker til min pensionering derfra.

 

Her bliver Bents våben gennemgået af Ian. Det er en interessant video og forklarer om talentet Bent som så mange andre, ikke blev anerkendt godt nok.