Realistisk livsfilosofi

Vi vil bevidst leve på en bestemt måde, en model er udgangspunktet således, at dit liv kommer i et specielt flow og du fortælles, at du styrer alt selv og hvis du ser ud på en bestemt måde eller forholder dig til dine udfordringer på en bestemt måde, vil du blive lykkelig.

Dermed definerer vi livet som en jagt på lykke alene og uanset hvor perfekt du er eller ser ud vil du føle dig alene og til tider tom, samt uden evnen til at forstå, hvorfor du ikke er rangeret i en bestemt klasse kasse eller når du går med det anbefalede tøj, så finder du meningen med livet. Men der er ikke givet dig et alternativ, så du fortsætter bevidstløst med, at prøve på, at købe dig til en form for økonomisk frihed som føles som lykke.

Virkeligheden er, at alt det ovennævnte ikke findes, det er modeller som politikere og reklamefolk samt ledere arbejder med for at forstå dig eller manipulere dig med. Ikke bevidst men vidende om at det sikkert føles som om det virker.  Tag bare alt fra almindelige reklamer til datamisbrug, deres mål er, at få dig til at handle på en anden måde, enten holdningsmæssigt, politisk eller forbrugsmæssigt.

Det er til at forstå, at mennesker bliver forvirrede, da de ikke selv har styr og ansvar for de følelser der fremkommer, når de bliver manipuleret til det ene eller det andet. De forstår måske at de bare er en del af hamsterhjulet men ikke hvorfor eller hvordan. Hvorfor valgte de at hoppe ind i hamsterhjulet når det nu ikke er målet med selve livet?

Faktum er at barndom og ungdom er midlertidige scenarier.
Dine egne børn er midlertidige i dit liv. Parforhold er ofte midlertidige.
Arbejde og livsopgaver er midlertidige. Det gode helbred er midlertidigt, sygdom er også midlertidigt.
Livet kan være midlertidigt kort og dog så endeligt. Din succes er midlertidig.
Dit frie fald mod bunden er midlertidigt. Ledelser og kollegaer, konger og regeringer er midlertidige.
Din nye og velfungerende bil er midlertidig. Din cykel og din vaskemaskine er midlertidig.
Selv din trofaste hund er midlertidig tilstede i dit liv og din verden.

At alt i livet er midlertidigt må føre til, at du må forstå at din livsførelse skal give mening – for dig og dem du er sammen med.
Livet er også, at der er mellemrum imellem det midlertidige, hvor man skal forholde sig til andre vigtige faktorer som din mulige livslængde.
Din arvede genetik og dine sociale forhold samt socialklasse m.v.
Har du har en vilje til, at leve livet, i kaos, kan du finde mening, hvor vilkårligt det end er og bliver.

 

Share