Underviser & formidler

Jeg har undervist siden jeg var 25 år “off and on” og det var tidligt i infanteriets midler og taktik samt føring af soldater i kamp.
Jeg har undervist ledere i militær ledelse samt været træner og kursusleder på forsvarets skoler.
Pædagogik er vigtigt og det skal man forholde sig til og jeg fik endeligt inden jeg blev femti læst på Metropol og fik en godkendt voksenunderviser uddannelser som tog tre år, i samme periode hvor jeg var lærer på søværnets tekniske skoler på Holmen.
Jeg har undervist i produktionsteknologier på DTU i fire år og senest på arbejdsmarkedet hat jeg undervist på de samme tekniske skoler som jeg selv gik på som lærling og her havde jeg tre funktioner. Lærer på finmekanisk linje som også var linjen for våbenmekanikere samt en rolle som direktionens LEAN inspirator både på teknik og undervisningen.

Mange underlige ord forklarer det som jeg underviser i – se i http://www.fagteori.dk/

Mottoet, du skal have noget at falde tilbage på, en håndværksmæssig uddannelse, var et godt råd. De kompetencer jeg i sin tid pådrog mig, med et nu ældre og meget anvendeligt svendebrev, i det ikke mere eksisterende fag, maskinarbejder eller i mit tilfælde finmekaniker, kan stadig anvendes, det er faktisk sjældent.

Her er billeder fra undervisningslokalerne når der er praktik på drengene og pigerne på Holmen på Georg Stage Bootcamp som jeg var så heldig også at være lærer på. Derudover underviste jeg søofficers aspiranter i sømilitær teknik på flådens skibe.

Gennem denne QR kode er der mere om formidling og faglighed.