Menneskets bedste venner

Dyrenes ven:

Ovenstående billede er fra hjemstavnen i Odsherred, i perioden lige før århundredeskiftet 1900 og har som sådan ikke ændret vejføring gennem årene frem til i dag.
På Skovbakkegården levede jeg i weekenderne fra tidlig morgen til sen aften sammen med modne mennesker, dyr og oplevede gårdens drift.

Min forfader, her set i USA har efterkommere, også i Australien og herhjemme, bl.a. mig – som har landlivets interesse og dyrehold, så arv og miljø hænger godt sammen i min verden. Når man har landlivets sjæl i sig kan man ikke forestille sig et liv uden dyr i nærheden.
I stalden i dag kaldes jeg hestevisker og jeg får, hver gang jeg er i stalden mange kærlige blikke, fra hestene vel at mærke. Alle mine fem børn har redet i deres barndom eller ungdom og det giver os noget godt at tale om. Der er lidt “cowboy” i os alle sammen, heldigvis.