Troen eller interessen for teologi, med en interesse for den historiske bibel og Israels betydning for den kristne livform, har altid været i min families kerneværdier. Udover begge mine kirkeaktive bedsteforældres indflydelse, er der et par andre som har markeret sig. Pastor Sjernfelt blev senere græsk munk, var den som lærte mig om katekismus  og har altid stået for troen i den ærligste form.
Edward var min amerikanske onkel og var mennonit og kom fra et stort trossamfund i det nordlige NY state. Min far var egentlig Babtist efter sin skolegang på Babtisternes skoler i Tølløse. Det var i Købnerkirken og batistsamfundet jeg brugte en del tid på troens sammenhænge.

Efter at have læst lidt teologi (SALT) og filosofi (Esoterisk Selskab) samt fået en bachelor i Pædagogik, kom der for mig, nogle sammenhænge frem, som i forhold til menneskelig adfærd og samfundets værdibaserede samvær, giver en sammenhæng og mening, specielt med den erfaring men mennesker jeg har erhvervet mig.

Efter at have arbejdet og fungeret som et menneske med meninger om forandringer gik det en dag op for mig, at elementerne i pædagogik er forandringsværktøjet nummer et, sammen med etik og moral (teologien).

Således syntes det mig at antropologi, psykologi og filosofi er den esoteriske hemmelighed for god indsigt i menneskers adfærd, hvorfor teologien (kulturen for værdi ansættelse) er den udløsende faktor i dagligdagen, specielt med mennesker i større eller minde grupper med formål. I dette tilfælde skal teologien forstås som hverdagens moral og etik baseret på kristne værdier i et kristent (lov) funderet samfund. Hvis man ikke interesserer sig for det hele og samlede menneske, dets natur og baggrund kommer der mange konflikter.
Åbenhed er vejen frem sammen med fuld tillid til baggrund og kultur som skal indtænkes i dagligdagens relationer.

Nogle gange kan man jo tage fejl af hensigter og værdier. Jeg var socialchef i Sundby Syd i Københavns kommune og vidste at lige uden for kirkens mure var der ca. 2000 enlige mødre som ikke havde et netværk som bedsteforældre eller lignende. Jeg tænkte at jeg kunne slå disse to verdener sammen og jeg prædikede om det at tage ansvar for de svageste og hjælpe, men det faldt ikke i god jord. En anden præst viste mig, at under prædikestolen stod der på et skilt, vi vil se Jesus, og det er jo ikke det samme som at lyde Jesus ord om omsorg.

Denne engel fik jeg da jeg var ambassadør for et børnehospice. Den er hos mig altid.