Efter at have læst lidt teologi (SALT) og filosofi (Esoterisk Selskab) samt en Bachelor i Pædagogik, kommer der nogle sammenhænge frem, som i forhold til menneskelig adfærd, giver mening, specielt med den erfaring jeg har erhvervet mig.

Dog ikke uden indflydelse fra andre, ikke mindst mine forskellige Baptistiske teologer fra Købnerkirken.

Efter at have arbejdet og fungeret som et menneske med meninger om forandringer gik det en dag op for mig, at elementerne i pædagogik er forandringsværktøjet nummer et, sammen med etik og moral (teologien).

Således syntes det mig at antropologi, psykologi og filosofi er den esoteriske hemmelighed for god indsigt i menneskers adfærd, hvorfor teologien (kulturen for værdisættelse) er den udløsende faktor i dagligdagen, specielt med andre mennesker i større eller minde grupperinger (formålsbestemte). I dette tilfælde skal teologien forstås som hverdagens moral og etik baseret på kristne værdier i et kristent (lov) funderet samfund. Hvis man ikke interesserer sig for det hele og samlede menneske, dets natur og baggrund kommer der mange konflikter. Åbenhed er vejen frem sammen med fuld tillid til baggrund og kultur som skal indtænkes i dagligdagens relationer.

Nogle gange kan man jo tage fejl af hensigter og værdier. Jeg var socialchef i Sundby Syd i Københavns kommune og vidste at lige uden for kirkens mure var der ca. 2000 enlige mødre som ikke havde et netværk som bedsteforældre eller lignende. Jeg tænkte at jeg kunne slå disse to verdener sammen og jeg prædikede om det at tage ansvar for de svageste og hjælpe, men det faldt ikke i god jord. Den anden præst viste mig at under prædikestolen stod der på et skilt, vi vil se jesus, og det er jo ikke det samme som at lyde jesus ord om omsorg.