Militære identitet

Med et aktivt arbejdsliv både i efterretningstjenesten og i lokalforsvaret herunder parallelt med funktioner på HVS kan det ikke undgås at man bliver præget af det man tager til sig og befinder sig i. Derfor er der mennesker som ikke kan undgår at lægge mærke til nogle af mine små vaner på trods af, at jeg har en POLYMATH profil. Længe efter jeg havde forladt det militære system var jeg på Korsika og besøgte fremmedlegionen, hvor en ung legionær og faldskærmssoldat spurgte min fransktalende kone, om jeg ikke havde været soldat i lang tid, det skal bemærkes, at jeg både var over halvtreds, overvægtig og havde en spædbarn på armen og alligevel sivede adfærden ud for andre at bemærke.

Med det i mente er der ved eftertanke også mange som har haft del i min udvikling i det militære håndværk samt ledelsesstil, både under stress samt i krise som i en hverdags rutine.

Min gamle chef Gustafsson, Major i FN / Engelske styrker i Indokina var en rollemodel. Der var Larsen fra jægerkorpset, min lærer og store Peter som var i Hitler Jugend enhederne i bykampene omkring Hamburg, der var Hans som var lejesoldat i Egypten samt Erik som havde være i Gaza, Uffe som var i Jugoslavien i alt for lang tid, der var Hans fra fransk Indokina via fremmedlegionen. Senere kom der en gruppe af de grønne baretter fra USA og trænede os, der var soldaten fra Rhodesia med erfaring i bush krig. Der var B. som uddannede mig på morterer og dyser og kanoner, pansrede bæltekøretøjer, alle infanterivåben, optik og sigteudstyr og jeg var lærenem og taknemmelig. Brian holdt mig i hånden på vej ud af flyvemaskinen og vi fulgtes ad til Jylland for blive patruljeuddannet. Senere blev jeg en stolt kursusleder / skoleinspektør for mange lærere samt tusinde elever/meniges uddannelser. Mine elever har fået gavn af min viden og som en god instruktør og kursusleder. Dronningen har også været tilfreds, her med et fortjent som oberst Fog stikker rent ind. Det seneste billede af mig i trøjen med nyeste camouflage, var i 2018, hvor jeg var coach i en transformationsproces. Ledelsesudvikling har været mit speciale med en lang faglig ballast og teoretisk tilgange som proceskonsulent uddannet fra Forsvarets Center for Ledelse. Mine erfaringsområder er infanterist, patrulje, føring, efterretning, elektronisk krigsførelse, kompagniledelse samt mange former for uddannelsesansvarlig og forbindelsesofficers roller både som frivillig, fastansat og deltidsansat.