222

ed et aktivt militært arbejdsliv, i flere enheder og tjenester, inden for det samlede forsvar har jeg haft mange og parallelle funktioner. Det kan ikke undgås, at man bliver præget af det, man tager til sig og befinder sig i. Mine erfaringsområder som er infanterist, patrulje, føring, taktisk efterretning, elektronisk krigsførelse, kompagniledelse samt mange former for roller som uddannelsesansvarlig skolechef (KUL) og forbindelsesofficer, både som frivillig, fastansat og deltidsansat, er alt sammen som koldkriger. Med udviklingen i verden befinder jeg mig i kendt terræn, da en ny kold krig er startet.

En dag på en ferie var jeg på Korsika og besøgte fremmedlegionen, hvor en ung legionær og faldskærmssoldat spurgte min fransktalende kone, om jeg ikke havde været soldat i lang tid, det skal bemærkes, at jeg både var over halvtreds, overvægtig og havde et spædbarn på armen. Det er svært at tage soldaten ud af mig, åbenbart.

For dem som ikke kender til det militære, er ledelsesrollen for en stor dels vedkommende undervisning, hvor læring i fællesskab og individuelt er en stor del af arbejdet, en soldat, befalingsmand eller officer har som det fornemmeste,  at uddanne sit mandskab, hvorfor han som deres leder har en meget stor mulighed for at føre disse i de discipliner han har uddannet dem i og på bedste måde.

 

 

Et af mine roller har været at fortælle om elektronisk krigsførelse i enheder hvor dette var af betydning for deres operationer uanset størrelse. Herunder er den organisation og forening som sådanne typer som min deltager i.