Optimering af drift

Jeg har arbejdet med LEAN og ISO samt miljø i både industri og på skoler og det er fordi skoler og læring hænger sammen med proceslogik. Jeg blev formand for en af søværnets pædagogiske tænketanke samt aktiv deltager i forsvarsministeriets samme for LEAN i forsvaret. Tillige arbejdede jeg meget med lærings-LEAN og innovationspædagogik på TEC college for at optimere læring og videns deling. Aktiviteterne har fokus på at jeg, gør det uoverskuelige – overskueligt for alle, uanset om det er administration eller produktion, stålindustri, offentlige myndigheder i rollen som optimerings konsulent. Jeg optimerer mod en reduktion af spild af alle typer og jeg uddanner de som skal fortsætte med opgaverne, så virksomheden fortsat fremover kan have styr på alt det væsentlige og finde økonomisk overskud og vækst.

Change manager, paradigmeskifter eller forandrings agent, min kerne kompetence har mange navne. Uddannelserne er strategisk og taktisk ledelse samt LEAN og SixSigma uddannelse fra Ålborg Universitet. Frygtløs leder og erfaringen som gør min rolle til en eksklusiv funktion hvor jeg anvender metoder som har effekt på din virksomhed, når den skal på sporet efter større forandringer.

Når ledelsen skal skabe forandringer i en organisation eller virksomhed der har haft en mindre rutineret hverdag, hvor hverken drift eller udvikling kører på sporet, anvendes jeg til en fornyet mere sikker succes og effekt. Når noget er gået skævt, kan man ikke løse de opståede problemer og opgaver med den samme tankegang og med de samme metoder som skabte disse problemer. Derfor er det konsulenten som skal på banen med sin værktøjskasse.

Paradigmet i LEAN kan ved misbrug er at man ved en konkurrence udsættelse laver “arbejdere” om til administratorer. Hvis det viser sig at medarbejderne skal virksomhedsoverdrages, ansætter med flere jurister og administratorer til at overdrage medarbejdere fra direkte ledelse, til underleverandør arbejde. Det er jo i virkeligheden slet ikke LEAN tanken, men den bliver brugt i dette øjemed. Det bliver også dyrere, men da er løbet jo kørt og alle mister tilliden til LEAN da metoden er blevet brugt til voldtægt og misinformation. Jeg har arbejdet med både private virksomheder, kommuner og stat og andre med forandringer og set ordinære metoder anvendt og lanceret som det guddommelige. Det er beklageligt og misforstået. Jeg opdagede en årsags sammenhæng i sammensætningen af statens værktøjer og årsagen til at hverken mål, økonomi og omorganiseringer ikke blev nået eller nye roller og funktioner ikke virker eller bliver nået henholdsvis gennemført.

Senest landede jeg en opgave hvor jeg skulle transformere en gammel og meget stor maskinfabrik, Mark og Wedel, på alle linjer, bygninger, maskiner, mennesker og kultur herunder, at nye kunder skulle ind og to nye direktører uden kendskab til industrien som skulle vejledes. Spændende siger jeg bare. Herunder er billederne fra processerne og målopfyldelse.

 

Styrelses projekt med at forandre hele Danmark ender i kaos.
Værktøjer og ledelseskultur kolliderer også på det administrative statslige område når man ikke ved hvad man implementerer og  hvorfor.

Styrelsens ledelsesform og valg af værktøjer understøtter ikke hinanden, tvært imod modarbejder styrelsen sig selv.
Den danske new public management ledelsesform tager sit udgangspunkt i målbar økonomi.
Værktøjerne i LEAN, som er valgt, har fokus på kvalitet via, at lære af fejl og reducere spild, specielt menneskeligt spild.

LEAN er værktøjet som er valgt;

Lad mig være konkret; kvalitet, læring af fejl eller reducere spild af alle former er kernen i LEAN. Finansministeriet har valgt at anvende LEAN som redskab. Der er blevet oprettet LEAN kontorer i alle ministerier, undskyld koncernledelser – nyt public management navn, og når de har samlet erfaringer via mindre projekter i alle underliggende koncerner som bl.a. forsvaret, retsvæsnet og politi, kommuner, arbejdsmarked m.v., og ikke mindst uddannelsesområdet, vil en opsamlet model, blive rullet ud over alle regeringens underliggende ansvarsområder.

Public management virker dårligt;

Denne koncernopfattelse er et udtryk for en ledelsesfilosofi, som oftest går ud på, at alt som kan måles skal måles (hvis det kan lægges ind i et regneark). Problemet i dette er egentlig, at det normale tankesæt for en regnearksmedarbejder er at, hvis de modeller vi laver, ikke virker, så er det sandelig ikke modellen som fejler, det må være menneskene. Ledelsen af det offentlige drejer sig primært om økonomi, budgetter m.m. Sådan noget som kendskab til love og retssikkerhed, medarbejdervelfærd og arbejdsmiljø samt ikke mindst, at det hele drejer sig om mennesker, er ofret. Etik, moral og det, at man skal være noget for kunderne ses der stort på, men det er faktisk LEAN modellens kerne. Det skal give mening og fornuft, for kunden, det er den måde tingene skal ændres. Katastrofen er at ledere og chefer får en god del af lønnen via kontraktoverholdelse, det som kan måles og derfor kan udløse en bonus. Det lægger gift for, at skulle lære af eks. fejl. Det giver ikke mening, vel?

Når det ikke giver mening fremkommer modsætningen;

Og et nyt tilført element er, som skal udrulles næsten sammen med LEAN er, at den nye tillidsreform indeholder 12 milliarder i besparelser, som primært skal frembringes via LEAN. Det er tåbeligt og ignorant at gøre dette på samme tid. Hvem tror på at medarbejderne vil udvikle deres arbejdsplads via LEAN med fyringer som udsigt. Det vil opleves som en undskyldning for besparelser og ses som dårlig ledelse fra inkompetente chefer. Det er lærerkonflikten om igen.
En kultur som forudsætter medarbejdernes engagement og inddrager alle medarbejdere mødes med en kultur, hvor det modsatte er tilfældet. Ledere og chefer har svært ved at dokumentere at de skaber værdi for kunderne når det kun drejer sig om kontrol. Når du som kontraktansat chef gerne vil have en bonus for det gode kontrolarbejde, så duer det jo ikke at de ansatte laver fejl og slet ikke at de vil lære af, at lave disse. Så hvordan en dialog omkring LEAN skal anvendes og blive til en kultur, hvor spild, værdi for kunden og at noget som giver mening og udvikles til sund fornuft, det bliver en hul fornøjelse. Chefer har ikke nødvendigvis brugerne af deres organisation eller borgeren som kunde. Det ser vi i den konsekvens at der er kommuner med op til 95 % fejl i afgørelser, logisk må chefer sidde med en anden dagsorden end lovoverholdelse og retssikkerhed. Kontraktledelse og public management er den største synder i forhold til netop, loves overholdelse og manglende retssikkerhed i kommunerne. Systemet opretholder systemet for systemets egen skyld, det er der vi er nået, for der skal ikke være ret mange centerchefer underdirektører og specialekontorchefer, før disse skaber arbejde til sig selv og medarbejderne uden at det berører kunderne og det er jo faktisk kunderne som betaler gildet.

Så når medarbejderne ser LEAN som et godt værktøj og faktisk kan bevise at både chefer og ledere samt organisationen ikke er til gavn for borgeren og kunden og at der kan spares ca. 50 mio. kr. i en standard kommune, i ledelseslaget, så sker der ikke noget, og der vil fremkomme ledelsesbeslutninger som vil tage generationer at rette op på. Fejlene vil fortsætte, for ledere og chefer vil styre via regneark og medarbejderne vil via LEAN skabe mening.

Kolliderer disse to elementer som påvist her, giver det slet ikke mening at indføre disse.

“Knudsen Modellen” som Big Bills plan, var korte simple træk en sammenblanding af offentlig og privat økonomi således at investeringer samt “warbonds” lukrative aftaler om betaling efter krigen gjorde det muligt at med ekstrem hurtighed kunne man få fabrikker op i gear som i militær massproduktion hvor intet gik til spilde og alle arbejdede døgnet rundt.