Kostpyramiden er et pædagogisk redskab i ernæringsoplysningen. En kostpyramide eller madpyramide anskueliggør mængdeforholdene i en afbalanceret kost, således at basisfødevarer placeres i bunden og fødevarer, det anbefales at spise mindre af, placeres i pyramidens top.

Kostpyramiden med basisfødevarerne brød, mælk, ost, kornprodukter og kartofler i bunden, med frugt og grønt i midten og med kød, æg og fisk i pyramidens top blev bl.a. udviklet efter svensk forbillede af FDB’s forbrugeroplysning i 1970’erne. FDB så mulighederne i madpyramiden og skiftede knækbrød og andre typisk svenske fødevarer ud med danske.

Mikkel Hindhede

Den danske læge Mikkel Hindhede illustrerede dog allerede tidligt i 1900-tallet et fornuftigt kostvalg med fuldkornsbrød og kål i stedet for kød med en pyramide.

Den oprindelige madpyramide blev i 2011 ændret, sådan at brød med lavt indhold af kostfibre, dvs. “hvidt” brød, er flyttet fra bunden af pyramiden til midten. Det samme gælder mælkeprodukter, ris og pasta. Samtidig er grøntsagerne flyttet ned i bunden.

Denne kostpyramide afspejler de officielle anbefalinger og har vundet stor udbredelse. De officielle danske ernæringsanbefalinger har dog samtidigt været formidlet af Statens Husholdningsråd og senere Forbrugerstyrelsen som en kostcirkel med et stort cirkeludsnit med stivelsesrige fødevarer og seks mindre med hhv. mælk og ost, frugt, grøntsager, kød, fisk og æg samt fedtstoffer. Flere lande har udviklet varianter af kostpyramiden, i Kina er den således blevet til en madpagode med ris, nudler, bønner og brød i bunden.

Selvom der ikke er nogen moderne videnskabelig bevisførelse for selve kostpyramiden i dens skiftende udformning, bygger kostpyramider og kostcirkler i forskellige udgaver på en visualisering af kostråd, der er baseret på en omfattende forskning.

Tidligere var der ti officielle kostråd. I januar 2021 lancerede Fødevarestyrelsen De officielle Kostråd med fokus både på sundhed og klima. De syv officielle kostråd er udarbejdet af Fødevarestyrelsen og udarbejdet på baggrund af rådgivning fra DTU Fødevareinstituttet og bygger på dansk og international forskning. De syv kostråd anbefaler også – som allerede vist i kostpyramiderne i deres forskellige udformninger – at vegetabilsk kost i stigende grad skal erstatte animalsk kost.

Inden for hvert af de tre lag i madpyramiden er der også en opdeling, idet der skal spises mere fra bunden end fra toppen af hvert lag. Blandt grøntsagerne skal der fx spises flere grove grøntsager som gulerod, kål og bønner end fine grøntsager som agurk, tomat og peberfrugt. På samme måde bør man spise flere danske frugter som æbler og pærer end importerede frugter som vindruer og appelsiner samt mere fjerkræ og fisk end rødt kød.

På tværs af det nederste og det midterste lag er pyramiden opdelt i to spor. Det ene (højre) spor består af frugt og grønt. Det betyder, at man skal spise masser af grøntsager og frugt, men at grøntsagerne – især de grove – skal fylde mest. Det andet (venstre) spor består af stivelseholdige fødevarer som kartofler, brød, pasta og ris. Blandt disse skal man spise flest kartofler og mest rugbrød og havregryn, mens mysli, fuldkornshvedebrød, pasta og ris kan bruges som variation.