I 1935 lærte den nyuddannede Flyingeniør Karl Gustav Zeuthen(1909-1989) at flyve i Kastrup, og der kikkede han af og til ind på lille flyværksted ejet af Viggo Kramme (1905-1984) der var uddannet flytekniker i Marinens Flyvevæsen Han var igang med på bestilling af dagbladet Berlingske Tidende  at bygge en Himmellus   (Pou de Ciel) den blev færdig og fløj også. Men Kramme var ikke stolt af dette flyveapparat, hvorfor det blev afbrændt. Zeuthen Foreslog at han skulle bygge en rigtig flyvemaskine, det syntes Kramme var en god ide’ og opfordrede  Zeuthen til at tegne en, og det blev KZ l maskinen som blev bygget af Kramme, assisteret af Zeuthen og nogle venner, bl.a. Hans Larsen, det var en vellykket maskine som fløj første gang i februar 1937.
 
  En anden flyveinteresseret, civilingeniør Gunnar Larsen, der dengang var direktør for firmaet F.L.Smidth & Co, fattede interesse for projektet med at bygge flyvemaskiner. Denne interesse førte til at der den 1. august 1937 blev dannet et firma, Skandinavisk Aero Industri A/S, med Kramme og Zeuthen som de to ledere af firmaet. allerede inden udgangen af 1937 kom et nyt projekt KZ II Kupé i luften og denne type blev sat i produktion. I 1938 kom KZ II Sport, en åben maskine med 2 sæder i tandem.
 
Da anden verdenskrig brød ud satte det til en vis grad en stopper for den videre produktion. Det nye firma har en overgang haft til huse hos F.L. Smidth i Aalborg, hvor man også producerede andet end fly, i 1943 flyttede man  atter tilbage til København, i lejede lokaler i Tuborg havn og endelig til en ny fabrik i Sydhavnen. I mellemtiden var man dog allerede begyndt på ambulanceflyet KZ IV, specialdesignet til Zone-Redningskorpset og man havde i 1943 også bygget et svæveplan, KZ G-I. I 1944 havde man KZ IV til afprøvning og den 4. maj dette år havde maskinen sin første flyvning som ambulancefly.
 
Man havde  under krigen forberedt sig til en forventet efterkrigsproduktion af fly. Man havde hertil designet KZ III maskinen, og allerede i 1944 var en prototype af KZ III færdig til prøveflyvning.
I 1945 havde man travlt med forberedelsen til serieproduktion af KZ III. Samtlige KZ III, bortset fra prototypen, er bygget i 1946, i alt 63 maskiner. Samtidig arbejdede man med en 4-sædet udgave af KZ III, det blev til KZ VII, som sådan set har samme krop og vinger som KZ III, men med en større motor. Efter at prototypen på KZ VII fløj i november 1946 blev der produceret yderligere 55 maskiner.
 
SAI  byggede i 1949 som en specialopgave et kunstflyvnings fly, KZ VIII,  til Sylvest Jensens Luftcirkus, der gav opvisninger i sommeren 1950. Til samme luftcirkus byggede Kramme & Zeuthen en replika af en Ellehammer 1909 model, dog med en fire cylindret række motor i stedet for den originale tre cylindret stjerne motor.
 
Afsætningen af KZ maskinerne stod bl.a. på grund af forskellige restriktioner ikke mål med forventningerne. SAI måtte se i øjnene at efter Amerikanske firmaer begyndte at bygge aluminiumsfly på samle bånd var flyproduktion i Danmark ikke længere rentabel. Forinden havde man dog i 1951 efter opgave udviklet KZ X artilleri-observationsflyet. Prototypen fløj i september 1951. I det følgende år blev 12 stk. leveret til Hæren. Af til dels uforklarlige årsager var der i løbet af 18 måneder tre fatale ulykker med KZ X her i landet. Et eksemplar, der var sendt til afprøvning Farnborough i England, forulykkede ved slutningen af afprøvningen.
Disse forhold gjorde, at Kramme og Zeuthen besluttede at kannibalisere de resterende KZ X maskiner.
Og således er kun prototypen tilbage i Danmark.
 
SAI producerede gennem årene omkring 200 fly, 22 KZ VII og en næsten færdig KZ lV blev ødelagt ved en brand på fabrikken i Sydhavnen den 17 februar 1947.

https://www.youtube.com/watch?v=_FZVKwJeci0

https://www.youtube.com/watch?v=_FZVKwJeci0

 
SAI på Sluseholmen i Sydhavnen, året er 1949. T.v. ligger det nyopførte Sydhavnens Værft, også ejet af F.L.Smidt. Begge virksomheder lukkede jo, og i 1952-54 opførte F.L.Smidt en Portland Cement-silo, som lå der indtil for få år siden. Til venstre ses Enghave Vej, i baggrunden Ingerslev Gade på Vesterbro. I højre side kan man lige skimte det runde tag B&W Teglholmens støberihal.

Et SAI KZ IV lander under opvisning i 2014.

Skandinavisk Aero Industri A/S var en dansk virksomhed der byggede fly fra 1937 til 1954. Stiftet af Viggo Kramme (1905-1984) og Karl Gustav Zeuthen (1909-1989), og i starten kendt som Kramme & Zeuthen, byggede firmaet omkring 200 fly fordelt på 11 forskellige typer frem til lukningen i 1954.

KZ I replika på Danmarks Flymuseum.

Viggo Kramme var uddannet flytekniker i Marinens Flyvevæsen, og havde i 1935 oprettet et flyværksted ved Københavns Lufthavn i Kastrup. Det første egentlige fly han byggede, var en Pou de Ciel (“Himmellus”), som var et hjemmebygget minifly efter fransk design. Flyet var bestilt af Berlingske Tidende, og blev da også bygget og fløjet, men Kramme var ikke tilfreds med maskinen og den blev senere destrueret.

På samme tid var Karl Gustav Zeuthen, som var uddannet civilingeniør, i gang med at lære at flyve i Kastrup. De to lærte hinanden at kende i flymiljøet, og Zeuthens baggrund som ingeniør fik ham til at påbegynde tegningerne til en flyvemaskine af eget design. Kramme og Zeuthen´, samt en række af deres venner, byggede denne første KZ I i deres fritid, og opnåede første flyvning i februar 1937.

Kramme og Zeuthen fik hjælp af en anden flyinteresseret, civilingeniør Gunnar Larsen der dengang var administrende direktør og storaktionær i FLSmidth & Co. A/S. Den 1. august 1937 blev firmaet Skandinavisk Aero Industri stiftet med Kramme og Zeuthen i spidsen. Samme år blev næste projekt, KZ II Kupé, sat i gang og året efter blev en åben variant – KZ II Sport – sat i produktion.

Grundet Gunnar Larsens indflydelse hos F. L. Smidth, blev produktionen en overgang flyttet til dette firmas faciliteter i Aalborg, men i 1943 flyttede man tilbage til København. Først til nogle midlertidige lokaler i Tuborg Havn, og senere til egen fabrik i SydhavnenAnden Verdenskrig havde gjort produktionen besværlig under besættelsesmagten, som forbød privat luftfart. SAI konstruerede i 1943 en prototype til en svæveflyver, KZ G-I, der dog ikke kom i produktion. Året efter blev to eksemplarer af ambulanceflyet KZ IV, der var specialdesignet til redningskorpset Zonen, færdiggjort, og de kom i brug fra maj 1944. Sideløbende blev der lavet planer for konstruktionen af KZ III, et nybrud i ingeniør Zeuthens designs, da III´eren var højvinget.

Danmark manglede ressourcer under krigen. FLSmidth ønskede lokalproduceret energi, og bestilte vinger til sine omkring tyve styk FlS-Aeromotorer á 50-70 kW hos SAI.[1] Desuden producerede SAI en Elektrovogn med 50 km rækkevidde, som idag står på Danmarks Tekniske Museum.[2][3]

Produktionen af KZ III havde været forberedt længe, og med afslutningen af krigen blev der i løbet af 1946 produceret 63 maskiner (ved siden af prototypen fra krigens tid). KZ III var en traditionel lukket flyver til to personer side om side, og blev videreudviklet til KZ VII, der brugte samme krop og vinger, men med en kraftigere amerikansk motor, så den kunne befordre fire personer – dog kun hvis man reducerede benzin-lasten, da fuldvægten ellers ville blive overskredet. Af i alt 56 producerede eksemplarer blev 10 styk blev leveret til det danske militær, der brugte dem frem til 1977.

Et SAI KZ IV ambulancefly.

Fra og med 1947 kom Skandinavisk Aero Industris glansperiode imidlertid til en ende. KZ VII var blevet konstrueret med en del udenlandske dele (især motoren), der skulle betales i hård valuta. Da det danske marked for fly samtidig var begrænset skulle 80% af produktionen afsættes til udlandet, så man kunne tjene hård valuta nok hjem til at betale de udenlandske dele. Med den økonomiske udvikling i 1947 kunne mange udenlandske kunder imidlertid ikke få fat i hård valuta til at betale købene med, så eksporten af flyet standsede. Samtidig var Skandinavisk Aero Industri udsat for en brand, hvor 22 ufærdige KZ VII-fly blev flammernes bytte. Resultatet var, at F. L. Smidth, der havde støttet produktionen økonomisk siden starten, trak støtten.

En specialopgave på et kunstfly blev til KZ VIII. Flyet fløj for Sylvest Jensens Luftcirkus, og der blev kun bygget to eksemplarer. Det andet blev dog først samlet i 1959 – efter fabrikkens lukning.

KZ IX er ikke et Kramme & Zeuthen design, men en replika af Jacob Ellehammers Standard fra 1909, dog med visse modifikationer.

Det sidste fly lavet på fabrikken var KZ X. Flyet var lavet efter bestilling fra hæren som artilleriobservationsfly. 12 styk blev leveret i 1952-1953, men i den efterfølgende tid oplevede typen en række uheld, hvoraf tre havde dødelig udgang for piloterne. Tilliden til flyet blev aldrig genetableret og de resterende maskiner blev ribbet for reservedele.

Svag afsætning af maskinerner de foregående år og fiaskoerne med KZ X gjorde, at Kramme og Zeuthen ikke længere syntes flyproduktion var rentabelt i Danmark. Fabrikken blev lukket i 1954 efter produktion af omkring 200 fly.[4]

Mange KZ-fly, især fra den store produktion af III og VII modellerne, er stadig luftdygtige og kan ses ved diverse flyshows og på museer. Den første KZ I forsvandt under Anden Verdenskrig, og først i 1988 blev en replika konstrueret.

KZ IV, det eneste to-motorede fly, findes som hovedattraktion på Danmarks Flymuseum i en bemaling som ligner den originale Zonen-fremtræden.

Den sidste model, KZ X, findes nu kun i ét eksemplar, som er den oprindelige prototype. Alle andre fly af typen er destruerede.

Kramme & Zeuthen ses ofte som de eneste flyproducenter i Danmark nogensinde, men det bør dog nævnes, at maskinfabrikken Nielsen & Winther byggede seks fly til hæren under 1. verdenskrig i deres aeroplanafdeling.

Flytype Første flyvning Antal bygget
KZ I 1937 1
KZ II Kupé 1937 14
KZ II Sport 1938 16
KZ II Træner 1946 15
KZ III 1944 64, heraf fire som ambulancefly
KZ IV 1944 2
KZ VII 1946 56
KZ VIII 1949 1 (+1 samlet i 1959)
KZ IX “Ellehammer” 1950 1
KZ X/AOP 1951 12
KZ G-I 1943 1 prototype