Vinklerne og tidlinjerne, med det jeg har oplevet og nået i mit liv, skaber ofte håb og indsigt hos andre mennesker og styrker deres evne til overlevelse og at kunne genopfinde sig selv, i ændrede livsvilkår samt finde viljen til at tage ansvar for sit eget liv. Det ses have en effekt på de, som hører om mit liv, som selvfølgelig har en meget anderledes profil og tilhørende identitet, hvor der har været fuld skrue på eksistens og muligheder. Derfor holder jeg foredrag om mine erfaringer med livet og dets levelse.

Familien er det vigtigste i verden, men ikke nødvendigvis det bedste, for den har ofte et behov for at ville forme dens børn ud fra familiens fælles normative forståelse. Jeg har måtte frigøre mig selv fra den oprindelige familie af denne årsag og er dermed blevet til den jeg ville være og ikke den andre ønskede. Jeg tager ansvar for fem børn og nogle flere tilvalgte og har været alene forælder i mange år og derfor har en anden erfaring end de fleste.

Jeg har altid haft erkendelsen af, at alle dage i livet skal leves intenst og at jeg ikke ville fortryde en eneste dag. Det har i sig selv også haft nogle konsekvenser med fordele og bagdele, men jeg bekender mig til, evnen at leve intenst og gøre det som skal gøres, at tage ansvar. Derfor hjælper jeg andre som ikke helt kan overskue livskriser, familier og unge som ikke kan orientere sig i det kaos som livet altid er.

Troen eller interessen for teologi, med en interesse for den historiske bibels betydning for den kristne livform, har altid været i min families kerneværdier. Udover begge mine kirkeaktive bedsteforældres indflydelse, er der et par andre som har markeret sig. Pastor Stjernfelt blev senere græsk munk, var den som lærte mig om katekismus  og har altid stået for troen i den ærligste oprindelige form.
Edward Lemann, min amerikanske onkel var mennonit / Amish og kom fra et stort trossamfund i det nordlige NY State. Her er det enkle liv et mål i sig selv.

Min far var egentlig Babtist efter sin skolegang på Babtisternes skoler i Tølløse, kom som ung i Købnerkirken og batistsamfundet som jeg også brugte en del tid på med troens sammenhænge og fandt min egen vej og så ind i den spirituelles verdens ro og interessante vilkår, specielt for min egen udvikling.

Skulle jeg blive præst, måske, så efter at have læst lidt teologi (SALT) var det efter en tid, som afløser for andre præster, endte jeg med at søge til filosofien gennem det esoteriske selskab og flere dimensioner kom til min begrebsverden. Endelig efter at have taget en bachelor i Pædagogik, kom der for mig, nogle sammenhænge frem, som i forhold til menneskelig adfærd og samfundets værdibaserede samvær, giver en logisk mening. Jeg fandt ud af at alle tre elementer har en sammenhæng i forhold til at finde den bedste udgave af os selv og andre, specifikt med den erfaring med mennesker jeg har erhvervet mig.
Således syntes det mig at antropologi, psykologi og filosofi er den esoteriske hemmelighed for god indsigt i menneskers adfærd, hvorfor teologien (kulturen for værdi ansættelse) er den moralsk udløsende faktor i dagligdagen. I dette tilfælde skal teologien forstås som hverdagens moral og etik baseret på kristne værdier i et kristent (lov) funderet samfund.

Nogle gange kan man jo tage fejl af hensigter og værdier. Jeg var socialchef i Sundby Syd i Københavns kommune og vidste at lige uden for kirkens mure var der ca. 2000 enlige mødre som ikke havde et netværk som bedsteforældre eller lignende og der var 100 gamle damer som kunne hjælpe inden for kirkens mure. Jeg tænkte at jeg kunne slå disse to verdener sammen og jeg prædikede om det at tage ansvar for de svageste og hjælpe, men det faldt ikke i god jord. En anden præst viste mig, at under prædikestolen stod der på et skilt, vi vil se Jesus, og det er jo ikke det samme som at lyde Jesus ord om omsorg.

Denne engel betyder meget for mig, den er lavet af en god veninde og jeg fik den da jeg var ambassadør for et børnehospice og den kunne være en positiv ting at bære samt minde mig om at vi hver især har brug for en engel.