Naverhulens hjemmeside, venligst tryk på NAVERGAARDENS bjælke herover.

Vi kom fra det samlede norden, vi kunne arbejde sammen fordi vi talte det samme sprog. Vi var først vikinger og bragte vores kultur ud i verden med faste metoder og så var vi navere og bragte vores faglige færdigheder ud i verden. Viking i den enkle oversættelse betyder "de som sejlede ud" og Naver betyder, fra Skandinavien, som håndværkere, "de som rejste ud".

At besøge sine naboer og hjælpe med håndværks erfaringer samt opsamle nye færdigheder og fagligheder blev en god vej frem i verden, hvis man ville lære den at kende samt få erfaringer. Det hedder vidensdeling eller teknologioverførsel med nutidige ord.

I 1963 blev et Naver Europatræf holdt i København og i den forbindelse udtalte daværende udenrigsminister Per Hækkerup at "De vandrende håndværkere, var de første ægte europæere".  Vi så Europa som et fælles arbejdsmarked, inden for de nødvendige håndværk, fra Dronning Margrethe den førstes tid, gennem middelalderen og til nu, hvor Dronning Margrethe den anden har regeret sin tid ud.

Hvem er vi som fortid og som fremtid?

Det er jo et faktum, at når arbejderne i dag tager ud i verden for at samle erfaringer er det ofte i kortere projekter og gerne med fly, skib eller automobil, så ikke mange kan opfylde de gamle regler om tre år og en dag. Derfor er der mange forskellige fagligheder i Naverhulen, der er alt fra bagere, præster, piloter, læger og murere og alle er stolte af deres faglighed og at kunne være i et frirum hvor faglighed og historier fra verden rundt er det bærende. Sjovt nok er en naver i dag en multifaglig, lav eller højteknologisk, faguddannet person som er stolt af sine evner som er eftertragtet rundt om i verden.

Hvad er der af aktiviteter og hvorfor!

Man siger at håndens værk og fag som anvendes, fodrer din sjæl, og giver dig mental tilfredshed. Det er nok den rigtige beskrivelse af sammenhæng mellem mennesker og dets udvikling som oprindeligt angiver faglighed og stolthed som håndværker. I foreningens klub mødes vi for at dyrke fagligheden tillige med det sociale og samtalen samt hyggen. Der er hulemøder kvartalsvis, hvor så mange som muligt mødes for at tage godt imod nye optagne medlemmer, vi udøver vores små ritualer og synger sange under en middagsspisning.
På daglig basis mødes man med kammerater, til en kop kaffe eller noget i en "butelje", gerne koldt.
Der er kompetencer tilstede inden for førstehjælp, sang og musik, madlavning og oplysende foredrag, ved besøg samt  skovture og kulturel udveksling.
Naverne deltager i det sociale arbejde, da vi giver juleænderne til Stubben hvert år.

Hvorfor denne organisation, er den bare historisk eller kan den bruges til noget?

Vi er unge som gamle der hygger sig i faglighedens og hyggens evigt brændende lys. Vi i Helsingør, som har et hus at være i,  værner om den gamle tradition ”at gå på valsen”, ved at byde vandrende håndværkere fra hele EU velkommen i vores ”hule”.
Vi har i vores lille museum pligten til at bevare den store kulturskat, som vandrende håndværkere har bragt med hjem fra deres rejser de sidste 150 år.

Fra begyndelsen af 1600-tallet blev det efter påvirkning fra den nordtyske lavs tradition stadig mere almindeligt, at en svend ikke kunne blive mester, før han havde været mindst tre år i udlandet. Det er en sundt holdning for først når man kender sig selv fra verdens indflydelse kan man håndtere at være svende, måske mester med ansvar for drenge eller lærlinge. Håndværkervandringerne, der fagligt og kulturelt fik stor betydning for håndværk i Danmark, varede som et formaliseret led i uddannelsen til begyndelsen af 1900-tallet.

Naverne