Sanger

Jeg har en musiksmag som afspejler arv og miljø samt identitet. Derfor er jeg helt tosset med country, gospel og klaverkoncerter samt opera og det er der, for mig, en vis logik i. Man hører ofte at årsagen til at man synger, til trods for en spæd stemme, er at man kommer fra et hjem med klaver. Det kunne være min undskyldning, for jeg har sunget med min far og denne spillet på piano siden jeg var lille. Kammerkor fra teen årene og endelig både klassiske kor og fra rock og roll, et lille spring til gospel og blues, fra en mere moden alder kom operaen ind i mit liv.

Gospel delen udvirkede en del, bl.a. en plade, en kæreste/kone samt at jeg for fyrre år siden, da jeg var tyve og skulle med til Holland og modtage en amerikansk sanggruppe. Georg Julin som var vores musikgruppes leder havde sørget for at der var plads til gruppen og at koncerten i Holland havde os som VIP. Her mødte vi moderne amerikansk gospel musik. Det havde en ung mand med fra USA som sanger, han hed Robert Bailey, kaldet Bob. Han forelskede sig i Danmark og kommer lejlighedsvis forbi til afholdelse af træning arrangementer ud i at kunne synge og synge gospel. Jeg var hans ven i de år han boede i byen og han kom ofte forbi til middag. Her er et billede af Bob i min lejlighed. Bob Bailey optræder på scenen med Garth Brooks. Bailey bosatte sig til sidst i Nashville og har siden 1990’erne indspillet og turneret med Brooks og Wynonna Judd.


3. jun. 2022/22

Det var en hård tid i 1970’erne, hvor ungdomskulturen havde en helt anden dagsorden i Danmark – også inden for kirkerne, husker Georg Julin, der også fik en karriere som radiovært. – De forskellige kirkesamfund var nærmest forargede over, at man ville ”trække de unge ud fra deres kirke” og ind i et andet fællesskab. Heldigvis var der også progressive og nytænkende ledere, der opmuntrede. Og rent faktisk kom koret til at synge for rigtig mange mennesker UDEN for kirkerne – på gaden, i forlystelsesparker og i sportshaller. Inspirationen til koret kom fra USA, hvor den kristne rytmiske musik (CCM – Contemporary Christian Music) virkelig havde vundet indpas både i kirkerne, men også i offentligheden.
Bas og tenor med patina.

Georg Julin tog, sammen med en række sangere og musikere på tværs af forskellige kirkesamfund, initiativet til at danne TUK. Organisationen Gospel Sound havde i årene forinden inviteret til flere offentlige kristne koncerter i både Tivoli, på Bakken og andre offentlige forlystelsessteder i Danmark med lignende kor fra USA på turné i Danmark, bl.a. Continental Singers og Renaissance. TUK engagerede sig i både kassettebånds-indspilninger, grammofonplader og til musicalerne Reconciliation i 1975 og ”…og der blev lys” i 1980.

Onsdag den 25. maj samledes 22 ud af de 24 oprindelige medlemmer til en genforening i Købnerkirken på Amager, hvor koret i sin tid havde lånt lokaler til øvelser. Det blev til en fantastisk oplevelse for alle, da mange ikke havde set hinanden siden 1980. Det lykkedes at genkende hinanden, trods de mange års forskel i udseende, men bestemt ikke i hjerterne. Mange minder blev udvekslet, og der blev naturligvis prøvet en enkelt sang af, hvor alle kendte både deres oprindelige stemmer – og pladser i koret. Sangene ville nok være i genren gospel i dag, hvilket i sig selv er blevet et begreb i  Danmark – måske med inspiration fra netop – TUK, Mini-TUK, og senere Unity – alle ”gospelkor” udsprunget af samme initiativtagere. – Mange historier blev udvekslet den 25. maj, også om hvor de enkelte medlemmer i dag medvirker i et evangelisk arbejde. Det var en fornøjelse at opleve de mange ”aldrende” sangere, der ved afskeden flere timer senere begejstret sagde: ”Hvornår skal vi mødes og synge sammen igen?” fortæller Georg Julin. Det blev et klart startskud til, at der inden længe inviteres til en øveaften og muligvis efterfølgende offentlig koncert. Men, mon så ikke koret skal hedde TAK – Tværkirkeligt Alderdoms Kor, bemærker han. – Vi ved jo, at den seje generation mellem 60 og 80 i snit bliver 21 år ældre end den forrige generation, så hvem ved, måske er der også en kommende turné eller musical på vej.

Opsumering af Bob. 2026.

In 2006, in preparation of my 50th trip around the sun, I wanted to do something to completely shake up my life. In a casual conversation with my long time friend Georg Julin, the iconic Danish broadcaster, journalist, and believer in Jesus, he suggested that I move to Copenhagen and start a Gospel Choir! Now, mind you, there were already hundreds of such ensembles in the city and country. Gospel choirs are a THING over there. But Georg's idea was unique. Start the choir in conjunction with a church, and not shy away from the message of the music. Over the years I had visited the country, conducted weekend gospel workshops, mostly attended by folks who were not affiliated with any particular church or religious organization. They gathered and sang because they loved the music. I LOVED this idea, and at the same time could not see a feasible way to make it happen.
Oh! But God!!! On a wing and a prayer, with a bewildered husband, a mortgage to pay back home, and basically unemployed, I hobbled to Copenhagen, hat in hand, and set about to accomplish this goal.
Kobnerkirken was the church where the choir would be established. It didn't hurt that this was the church that Georg grew up in. Pastor at the time Jan Kornholt was so open and gracious, and saw this as an opportunity to minister to his community. Julie Holme Kristensen was the point person, assigned to helping me acclimate to my new surrounds. The church, located in the center of Amager, a great neighborhood in the city. adjacent to the church building was an apartment building, owned by the Baptist Association. In exchange for helping to start the choir, the church provided me an apartment to live in.
I feel as if I have to write a book to tell this story properly, but I'll attempt to condense. Henrik Bach owned a piano store and a recording studio. As my dear friend, he generously lent me a keyboard to use in choir rehearsals. My dear friend Niels Engell-Hansen, who I'd met while recording and touring with Voice Celebration, reluctantly agreed to add to his already oppressive burden, and become the musician for the choir. Julie went from considering me an annoyance to becoming my dear friend and confidant, and was my greatest resource during my nearly year long stay in country.
I think on that first rehearsal day, 20 people showed up, and we were off to the races. By the end of my tenure, the group had grown to about 75 members, I think. Now, 20 years later, what is know as Amager Gospelkor is a staple in the Gospel choir scene in Denmark, with a unique sound, well over 150 members, and taught and led by the best choirmasters, including Claese Wegener, Nina Luna, and currently by the incomparable Laura Kjaergaard!