I 1928 så fremtiden ikke så synderligt positivt ud for den unge dansker Palle Huld, som er hovedperson i nyeste afsnit af podcasten ‘På kanten af verden’ om store danske opdagelsesrejsende.

Huld var egentlig født hos velhavende forældre og boede i Hellerup. Men da han var 12 år gammel, gik faderens firma rabundus, og sønnen måtte med sin familie flytte til en lejlighed i det dengang yderst lurvede Nyhavn.

Den unge teenager var så pinlig over det, at han ikke ville sige navnet Nyhavn højt, da hans lærer spurgte, hvor de skulle flytte hen.

Han gik ud af skolen og blev arbejdsdreng i bilfirmaet Bülow & Co, for at tjene til husholdningen. Hellerup blev byttet ud med Nyhavn – og skolebænken med fabriksgulvet.

Men den 23. februar 1928 tager hans liv endnu en ny drejning. Politiken søger på forsiden en rask dreng, der kan rejse jorden rundt på under 50 dage.
Anledningen for Politikens søgen er, at forfatteren Jules Verne ville have fyldt 100 år i 1928.

Derfor vil Politiken bevise, at det moderne menneske kan gentage kunststykket fra Jules Vernes roman Jorden Rundt i 80 dage fra 1873, hvor hovedpersonen Phileas Fogg, med nød og næppe klarer netop den opgave.

Faktisk er man på Politiken så optimistisk, at de mener, det i 1928 kan klares på 50 dage.

Det er et godt billede på den optimisme, der tegner 20’erne, selvom der ligger en blodig og barsk verdenskrig i forholdsvis frisk erindring, forklarer historikeren Kåre Johannessen.

– 20’erne er sådan et meget fjantet og underholdningshungrende årti. Vi har jazzen, gangstervældet i Amerika og Hollywood, der for alvor slår igennem, så det er det store drømmenes årti. Her er sådan en fortælling om en kæk ungersvend, der kaster sig ud i det store eventyr en født sællert, siger han.

Palle Huld bliver valgt ud blandt en bunke håbefulde drenge til den store tur, og 1. marts 1928 stiger han om bord på et tog på Københavns Hovedbanegård med kurs mod Esbjerg og færgen til England.

Allerede på hovedbanegården er der massivt medieopbud. Et medieopbud der fortsætter, da den unge knægt når London, hvor journalister stimler sammen og spørger i øst og vest, for eksempel om, hvilke biler og kvinder Palle Huld kan lide.

Undervejs sender Palle Huld rejsebreve hjem, der bliver trykt i Politiken, så danskerne kan følge med i, hvad den berejste ungersvend foretager sig.

– Jeg forlod Danmark under Hurraråb. Gid det samme maa times mig naar jeg vender hjem! Hvornaar vil jeg komme tilbage fra min Rejse rundt om Jorden? Jeg haaber en Gang i Midten af April, sådan indleder Palle Huld sit første rejsebrev, der blev bragt i Politiken d. 11. marts 1928.

Da Palle Huld mod slutningen af rejsen når Berlin, står det klart, at han vil komme i mål i overlegen stil. Men det er nu heller ikke så mærkeligt. Teknikken er på dette tidspunkt nemlig noget ganske andet, end den var i 1873, da Jules Verne skrev sin klassiker.

Historien om Palle Hulds tur gav genlyd i hele verden. Undervejs er der blevet taget nogle billeder af Palle Huld, blandt andet på den Røde Plads i Moskva. Her er den rødhåret dreng iført sixpence, lang jakke og plusfour – også kendt som knickers.

Det billede ser mange – også uden for Danmarks grænser. Blandt andre den belgiske tegner Hergé. Og flere mener, at det er fra Palle Huld, at Hergé henter inspirationen til sin kendte Tintin-figur.

Hans jordomrejse siges at have været inspiration for den belgiske tegner Hergé, der få måneder efter hjemkomsten udgav første tegneseriebind om Tintin, ‘Le tour du monde en 44 jours’ – eller ‘Verden rundt i 44 dage’ som den er overstat til på dansk. (© Creative Common)