Veteranhuset i Helsingør

Med 50 års arbejde i mange forskellige dele af forsvaret kalder jeg mig selv en koldkriger og gerne en veteran, dog uden at have været udsendt, men arbejdet mere i det skjulte. Desværre har fire af mine militære venner begået selvmord og mange andre lider under de skader man pådrager sig, både i sind og på krop, når man har været i kamp. En af mine mangeårige venner var så ødelagt af, at grave lig op i det tidligere Jugoslavien, at han, efter at have overladt opsynet af hans søn til mig, hængte sig selv i sin have. Krig er en ulykke men at undlade, at samle egne ofre op, er skammelig og en tragedie.

Jeg tilfører veteraner, udover viden om den militære verden, nogle fagligheder og evner som stammer fra både det offentlige forvaltningsmæssige, socialområdet, beskæftigelsesområdet samt emner om tro og eksistens herunder det terapeutiske område, for dermed kunne støtte og vejlede, vores hårdt ramte veteraner som desværre og skammeligt ikke får den støtte de har behov for, hverken i forsvaret eller i den civile velfærds organisation.

Helsingørs borgmester har lagt en del kræfter i at skaffe os ordentlige faciliteter. Tak for det Benedikte.

 

Samtalerne var mange ved den officieller åbning, men respekten for udsendte er nærværende og et vigtigt fundament.