Ledelse & pædagogik

Hos Rotary for at forklare ledelsesmodellen.

Ledelse er i den enkle form, via hånd i hånd, at gå opgavens elementer igennem og sige “gør det”.
En anden form er, at råbe “følg mig” og så se, hvem der har tillid til lederen og følger med.
Ledelse er at kunne skifte paradigme, ændre syn på fremtiden samt kunne det talte faglige sprog i bredeste form.

En antropologisk konstatering er, at al ledelse er forandringsledelse og skal ses som en række løbende små og store projekter i en uendelig strøm. Lederen skal så skabe grobund for ideudvikling og visualisere løsninger hos medarbejderne.

Der kan, hos lederen, være fordele med en teoretisk ballast som elementer af erhvervspsykologi og pædagogisk filosofi, for på en vidende og positiv måde, kunne nære initiativer, samt informere og motivere for fremdrift. Der forventes derfor handlinger og aktiviteter som kan opfylde de mål og målsætninger som ledelsen arbejder hen i mod. Alene for at nå virksomhedens mål og skabe overlevelsesevne, for en fælles fremgang og udvikling af stabilitet under de evige forandringer.

Jeg har både modtaget undervisning i ledelse og senere undervist i ledelse i de efterfølgende institutioner, lige fra min spejdertid var der respons på min ledelse og på forsvarets skoler fik jeg kompetencer som blev brugt af forsvarets center for ledelse som proceskonsulent og rådgiver for militære ledelse. Tillige undervist i Københavns kommunes kursuscenter i ledelse for ledere og chefer samt meget andet og må konstatere at den bedste ledelsesform er relations føring, hvilket er egen betegnelse for modellen let beskrevet herunder.

Det kan være en esoterisk oplevelse at være leder med egen personlighed som virkemiddel. Paradigmet er at skulle skabe en interessesfære imellem mennesker, som er i en arbejdsrelation og som skal bæres af personlige holdninger.
Et element er det kulturelle element, teamets eller virksomhedens kultur, som bestemmes defineres af ledelsens værdisæt og holdninger herunder at basere sin ledelse på elementer som moral og etik som kræver, at lederen har et forhold til dette, herunder er ærlig omkring sin personlige holdninger og habitus.

Lige netop pædagogik er et universelt værktøj i forhold til ledelse, føring og styring og set fra et læringsperspektiv var de fire år på Metropol skønne år. Pædagogik er lige dele psykologi, antropologi og pædagogik hvilket gør det en interessant uddannelse hvis man ønsker indsigt i disse emner. Jeg arbejdede med innovations pædagogik og fik en god indsigt i denne form. Min flerfaglige tilgang til både job og jobindhold samt baggrunde har giver mig endnu en bred pensel til at beskue verdens lærred. Endelig er der elementer af ren pædagogisk natur i rollen som leder, tillagt en del fornuft og forholdet til de mål, han skal nå, som han underordner sig og forfølger, som var det hans eget. Ligeledes er medarbejdernes forhold til lederens drive vigtigt når denne koordinerer deres aktiviteter hen mod målet.

Enhver leders disposition skal være etisk forsvarlig. Den skal stå i et rimeligt forhold til det, den rettes mod, og den skal bevæge sig inden for de rammer, der er givet af rammerne for ledelse i virksomhed og samfund, formålstjenlig og juridisk uangribelig form fremmer tilliden og medarbejderen skal have de værktøjer som der er behov for, uddannelse og rigtige motiver. Lederen har til opgave at sørge for enighed af handlingen ved, at lederen klart definerer målet for hver handling og stiller tilstrækkelige midler til rådighed samt stræbe efter at bevare friheden til handling.

Det var da til at forstå, ikke? Hvis ikke skal du arbejde med dit ledelsessprog. Dit ledelsessprog hænger sammen med din faglighed eller flerfaglighed samt din forståelse af poesiens, kunstens, verdens forståelsens sprog, herunder din hjernes forståelse af at tale til andre mennesker.

Dansk ledelse er unik – især kombineret med et globalt udsyn

Da Chris Shern første gang kom til Danmark for 32 år siden som udvekslingsstudent i seks måneder, stod det ikke skrevet, at han senere i livet skulle ende med mere permanent at slå sig ned her.

Men ikke desto mindre vendte han tilbage efter et trainee-forløb hos SAS i USA; en ansættelse, der gennem adskillige stillinger i både ind- og udland skulle bringe ham til tops i organisationen, hvor han for alvor kunne konstatere forskellene mellem skandinavisk og amerikansk ledelsesstil. Jeg følte mig på mange måder privilegeret, fordi SAS er en ’rigtig’ skandinavisk virksomhed, og som amerikaner fascinerede det mig, når nordmænd, svenskere og danskere kunne sidde og tale sammen i samme mødelokale – og forstå hinanden på hver deres eget sprog

“Den kultur, der dér blev skabt, var inspirerende at være en del af. Og oplevelserne hermed har givetvis været med til at vække min nuværende interesse for arbejdet med ledelsesudvikling,” indleder Chris Shern, direktør for IME & Henley Business School Danmark.

I mødet med det skandinaviske lederskab kunne Chris Shern ved selvsyn konstatere, hvordan den skandinaviske måde at lede på er en medvirkende årsag til, at landene mod nord ofte topper globale ranglister over verdens mest konkurrencedygtige nationer. Korte kommandoveje, flade hierakier, ligeværd samt en konsensuspræget og inklusiv tilgang til beslutninger og forandringer fremmer den organisatoriske solidaritet og bidrager til at skabe opbakning bag vedtagne beslutninger

‘Dét sammenholdt med en uvilje mod at anvende formel magt og en tendens til at overtale i kraft af argumenter mere end karisma, er med til at gøre landene mod nord mere robuste og bedre rustet til konkurrencen i den globale vidensøkonomi” – siger Chris Shern, der i mødet med de skandinaviske ledelsesprincipper og samarbejdsmodeller har fået et anderledes positivt perspektiv på ledelse set både indefra og udefra – så positivt, at det skandinaviske lederskab godt kunne være modellen for ledelse i det 21. århundrede. Skandinavisk ledelse har potentialet til at blive et både internationalt og globalt forbillede for ledelse og dermed positionere Skandinavien som et globalt center for ledelsesudvikling

Det er jo bl.a. de korte kommandoveje og den medarbejderinddragende samt konsensussøgende stil, der gør det så eftertragtet at arbejde for et skandinavisk firma i udlandet – fordi man værdsætter de ansatte,” siger han.

Personligt mener Chris Shern, at begrebet ’livslang læring’ er mere aktuelt end nogensinde – især med disruption som den helt store trussel for mange virksomheder, der måske ikke er fulgt helt med på den fjerde industrielle revolution.

En revolution kendetegnet ved fremkomsten af Big Data, The Internet of Things, Robotics, Artificial intelligence, Augmentet reality og andre disruptive teknologier. Det er nødvendigt at udvikle ledere som aldrig før, for også de bliver disrupted. Man skal stille sig selv spørgsmålet: ’Hvad betyder disruption for mig som individ og for mig som leder?

“Og det skal alle ledere spørge sig selv om, uanset hvad man laver. 10-15 års branchekendskab kan pludselig blive uden værdi, hvis spillereglerne og forretningsmodellen ændres fundamentalt, og konkurrencen ikke længere kommer fra konkurrenterne, men fra helt nye teknologier. Derfor er livslang læring mere relevant end nogensinde,” konstaterer Chris Shern.

De færreste ledere laver det samme i dag, som for bare et år siden. Og i en hastigt foranderlig verden, hvor mængden af og adgangen til information aldrig har været større og lettere tilgængelig, kommer lederen, der ikke fornyer sig, men i stedet vælger at læne sig tilbage med sin magtbase og viden i ryggen, til kort.

For nok står den grundlæggende forretningsforståelse sjældent til diskussion i virksomhedernes topledelse, men i ”tider med ekstreme ændringer”, og hvor ny viden kun er et google-klik på mobilen væk, er kravene til og forståelsen af én selv som leder blevet stadig større. Stilstand er lig tilbagegang, og holder du dig ikke opdateret og relevant, risikerer du hurtigt at blive overhalet af andre yngre og fremadstormende kræfter, ligesom du får vanskeligere ved at samle støtte hos medarbejderne til din ledelse – siger Chris Shern, og understreger hurtigt herefter, at forudsætningen for udvikling er selvindsigt og nøje kendskab til egne styrke og svagheder. Den autentiske, selvbevidste leder er derfor fremtidens leder, lyder det.

”I en global og foranderlig verden med nedbrudte grænser, nye generationer og et øget pres, stilles der større krav til lederne”. Det innovative, autentiske og holistiske kommer til at spille en stadig vigtigere rolle, og det fordrer ledere med dyb forståelse for sig selv – ikke mindst, fordi man som leder i dag må finde sig i en langt større transparens end tidligere, både som privatperson og som leder.

”Med et globalt mindset er man som leder klædt optimalt på; uanset hvilken situation man kastes ud i, vil man have noget solidt, substantielt og grundfæstet at falde tilbage på: et personligt navigationssystem, der gør én i stand til at navigere, udvikle strategier og træffe beslutninger på et veloplyst grundlag. Til gavn for én selv og organisationen, man arbejder for,” slutter Chris Shern.

Kierkegaard:
Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden istedetfor at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og i ikke at forstaae hvad den Anden forstaaer.