Jeg fik sat perspektiv på de små forløb og hændelser som egentlig er usynlige, netop som ved COVID, hvor det viste sig at ellers raske personer døde uden egentlig årsag. Så trods soldaterlivet og andre karrierer, ofte med for højt blodtryk og stress var jeg ikke rigtig syg før jeg blev omkring de halvtreds. Så blev porten til svagelighed slået op på fuld gab og så ruller helbredsproblemerne ellers ind over dig uden at du kan gøre noget. Er man heldig og kæmper imod har man muligheden for en overlevelse, men det bliver aldrig det samme. Endelig døde jeg på Rigshospitalets hjerteafdeling efter en blodprop og hjerteproblemer, dog uden at se hverken noget guddommeligt eller et lysshow, jeg blev igen afvist ved perleporten og sendt tilbage igen.
Så nu hjælper jeg andre som ikke helt kan overskue deres livskriser. Familier og unge samt modne, som er gået i stå og som ikke kan orientere sig i det kaos som omgiver dem, prøver jeg på at hjælpe. Jeg var der før dem og kan fortælle om at Churchill sagde, at hvis man befandt sig i helvede skal man bare blive ved med at gå, så kom man om på den anden side og at blive i kaos og mærke smerten til den forsvinder, giver styrke, til selvet.