Formet af livet

Jeg har altid haft erkendelsen af, at alle dage i livet skal leves intenst og at jeg ikke ville fortryde en eneste dag. Det har i sig selv også haft nogle konsekvenser med fordele og bagdele, ikke mindst oplevet en bred spændende karriere, se CV, 21 boliger og flytninger, 5 ægteskaber og en dejlig stor familie, mange dødsfald samt nære relationer på tværs af grænser og skel. Jeg bekender mig til, evnen til at leve og at gøre det som skal gøres. Jeg befinder mig ofte i samtaler og dialog med mennesker som ønsker at høre om mine erfaringer i et reflektorisk rum. Men jeg er der i livet, at jeg kan sige, at jeg blev den jeg ville være og ikke den andre forventede jeg skulle være, “been there – done that – tried a lot”.

Jeg fik sat perspektiv på de små forløb og hændelser som egentlig er usynlige, netop som ved COVID, hvor det viste sig at ellers raske personer døde uden egentlig årsag. Man skal se på tidslinjen for her giver det mening at tale om sammenhæng, årsag og virkning når jeg ser på egen sygdomsudvikling. Jeg fik i min barndom høfeber og da det var før sensibilitetsbehandlinger var løsningen binyrebark hormoner som skulle styrke immunforsvaret. Det er ikke sundt for kroppen med tilførte hormoner i det hele taget. Så trods soldaterlivet og andre karrierer, ofte med for højt blodtryk og stress var jeg ikke rigtig syg før jeg blev omkring de halvtreds. Så blev porten til svagelighed slået op på fuld gab.

Det startede med at jeg var meget i min yngste datters vuggestue og børnehave og hver eneste gang der var virus fik jeg det med det samme.
Jeg havde en lang række af lungebetændelser og endte med at ligge på sygehus med kold lungebetændelse, som jeg ikke kunne komme af med uden store mængder af antibiotika, så meget så jeg blev overfølsom for dette middel. For meget antibiotika giver sukkersyge som er en kronisk sygdom åbner for alle andre sygdomme som ligger latent i dine gener og smitte. Så ruller helbredsproblemerne eller ind over dig uden at du kan gøre noget. Er man heldig og kæmper imod har man muligheden for en overlevelse, men det bliver aldrig det samme. Endelig døde jeg på Rigshospitalets hjerteafdeling efter en blodprop og hjerteproblemer, dog uden at se hverken noget guddommeligt eller et lysshow, jeg blev igen afvist ved perleporten og sendt tilbage igen.

Så nu hjælper jeg andre som ikke helt kan overskue deres livskriser. Familier og unge samt modne, som er gået i stå og som ikke kan orientere sig i det kaos som omgiver dem, prøver jeg på at hjælpe. Jeg var der før dem og kan fortælle om at Churchill sagde, at hvis man befandt sig i helvede skal man bare blive ved med at gå, så kom man om på den anden side og at blive i kaos og mærke smerten til den forsvinder giver styrke til selvet.

Livet indeholder også en spirituel tilgang og mine interesser og studier har omhandlet religion, tro, teologi og esoterisk filosofi. Her er filosofiholdet samlet, helt tilfældigt var vi alle på tur i Andalusien.

På det tidspunkt da jeg ville læse teologi, efter et par semestre, fandt jeg ud af, at jeg var en social funderet kristen, som ville gøre meget for de svage i livet og i samfundet, men det har jo ikke noget at gøre med at søge personlig frelse fra livet og døden, det som får mennesker til at søge Jesus, forskellen gjorde, at jeg ikke skulle være præst. Motiveret af bl.a. min første kones død ville jeg være aktiv og jeg blev i stedet socialchef i Københavns kommune, aktiv i politik og arbejdede på at redde verden. Det kan dog ikke lade sig gøre, så vi må lade jorden gå under og lade verden klare sig og måske sende menneskerne til en anden planet. Nå spøg til side, der er tiltag og mennesker både historisk og nulevende som kan lede og redde verden, men der er desværre også dem som står i vejen herfor. Jeg har altid haft erkendelsen af, at alle dage i livet skal leves intenst og at jeg ikke ville fortryde en eneste dag. Men jeg er der i livet, at jeg kan sige, at jeg blev den jeg ville være og ikke den andre forventede jeg skulle være, “been there – done that – tried a lot”.