Det kan være svært at forstå, når jeg bliver kaldt polymat, multipotential, flerfaglig eller renæssanceperson. Det betyder enkelt sagt, at jeg har en høj medfødt intelligensform som rummer evnen til at multitaske med de mange fagligheder og vidensområder jeg har tilegnet mig samt en logisk sans som er god til at finde de usete linjer mellem de "røde" punkter for at klarlægge en virksomheds udviklingsområder, nogle kalder det organisations clairvoyant.
Hertil har jeg evnen til at lytte uden fordomme, med åbent sind og er fri for, at tro på simple sandheder. På den baggrund og med min identitet og profil har jeg udviklet mange virksomheder, ledelsesgrupper herunder medarbejdere, både civilt og militært.

Afledt af disse faktorer har jeg også levet med flere paradigmeskift i forhold til den private sfære og de normaler som kendetegner familie og samfund. Jeg har en anderledes familiestruktur og form, hvor jeg har krævet accept til, at være anderledes i form og udtryk. I den kontekst har jeg også haft den opgave, at være alene med mine børn, efter deres mors alt for tidlige og katastrofale død. At være alene, starte karriere og læse samtidig med, at forsørge og sørge for mine børn var min mulighed for at være en effektfuld familie. Jeg er i dag velsignet med, at mange kalder mig noget med far x 5, bedstefar x 6 eller gudfar 3.

Den forståelse af familien som en enhed, samfundsstøtte og rammerne for tryghed og overlevelse syntes mig at være uklar for de fleste. Jeg mener at familien skal have større mulighed for at udvikle sig som en enhed i en harmoni som ikke nødvendigvis har noget med blod eller gener at gøre. Min yngste datter som jeg fik da jeg var femti var et af mine bedre valg for det er vigtigt at man hele tiden skal tilpasser sig livet, for er du ude af stand til at forandre dig, bliver du kørt over af tiden, udviklingen og din skæbne. At vælge og vælge om, samt sætte nye mål har resulteret i fem ægteskaber, 22 boliger og 23 jobs, 24 biler og meget andet som er resultat af forandringerne der har været gennem 50 års voksenliv, karriere og arbejdsliv.

Jeg fik sat perspektiv på, at man ikke lever uendeligt, gennem de små forløb og hændelser, som egentlig er usynlige, netop som ved COVID, hvor det viste sig, at ellers raske personer døde uden egentlig årsag. Så trods soldaterlivet og andre karrierer, ofte med for højt blodtryk og stress var jeg ikke rigtig syg før jeg blev omkring de halvtreds. Så blev porten til svagelighed, via kold lungebetændelse, slået op på fuld gab med lymfekræft, sukkersyge og gigt samt psoriasis angreb, diskusprolaps i halsen, RLS og så herefter ruller senfølger helbredsproblemerne ellers ind over mig. Jeg fik dog forlænget spilletid på kræftdelen samt at blive afvist ved perleporten da jeg døde på Rigshospitalets hjerteafdeling efter en blodprop og andre hjerteproblemer, lidt længe var jeg væk, overlægen spurgte ind til hvad jeg oplevede, jeg sagde at det måtte vil tale om senere, for jeg blev jo sendt tilbage igen.

Så her er jeg, stadig klar til at hjælpe med forandringer og deres konsekvenser både i virksomheder og hos individer.