Erfaring fra både fester og rejser men kogekonen og bageren er verdens behov

Det startede i farmors køkken hvor de to piger, Marie og Kamma altid skulle have mig til at smage på sovsen. Så interessen var vagt således at det ud over interesse og afslapnings oplevelser på mine rejser, også giver mig lyst til at spise mig igennem det lokale køkken, her i gang med Belgisk tatar i Bruxelles. Køkkenet har altid været mit frirum og specielt bagning blev et skæbne element, så jeg købte i 2011, et industribageri. Årsagen var interesse og at der ikke var mange af den slags og at vi, en bekendt og jeg, satsede på at levere til cafeer og restauranter samt butikskæder lokalt og i København. Vi gik i gang, min partner skulle sælge, en bager skulle bage og jeg skulle vedligeholde bageriet og køre varer rundt. At tænke sig, at der i en lille Hyundai I10 kan være 25 kasser brød. 

Jeg havde travlt fra tidlig morgen til sen aften, derfor har ting det med at komme bag på en, jeg sov tit i bageriet og familien syntes det var underligt, at jeg altid var meget træt. Jeg gik til lægen og vi opdagede, at jeg havde lymfekræft, sidste niveau og var ved at dø. Så jeg måtte afhænde bageriet til min partner og finde vejen til overlevelse. Men jeg elsker at bage brød og at få forskellige smage frem, det gør jeg nu hjemmefra. Men jeg savner maskinerierne og rutinerne og sjovt nok, så elsker alle kulturer og folkeslag at bage og grille.
Det må være genetisk fra den gang vores fælles forfædre væltede elefanter ind over bålet for at kunne føde familien eller stammen. Hamlet, den gamle færge i Dragør var stedet for mit første køkkenjob.