Eventmager er både fester og rejser. Men kogekonen og bageren er en køkken verdens behov.

Det startede i farmors køkken hvor de to piger, Marie og Kamma altid skulle have mig til at smage på sovsen. Så interessen var vagt således at det ud over interesse og afslapnings oplevelser på mine rejser, også giver mig lyst til at spise mig igennem det lokale køkken, her i gang med Belgisk tatar i Bruxelles. Køkkenet har altid været mit frirum og specielt bagning blev et skæbne element, så jeg købte i 2011, et industribageri. Årsagen var interesse og at der ikke var mange af den slags og at vi, en bekendt og jeg, satsede på at levere til cafeer og restauranter samt butikskæder lokalt og i København. Vi gik i gang, min partner skulle sælge, en bager skulle bage og jeg skulle vedligeholde bageriet og køre varer rundt. At tænke sig, at der i en lille Hyundai I10 kan være 25 kasser brød. 

Jeg havde travlt fra tidlig morgen til sen aften, derfor har ting det med at komme bag på en, jeg sov tit i bageriet og familien syntes det var underligt, at jeg altid var meget træt. Jeg gik til lægen og vi opdagede, at jeg havde lymfekræft, sidste niveau og var ved at dø. Så jeg måtte afhænde bageriet til min partner og finde vejen til overlevelse. Men jeg elsker at bage brød og at få forskellige smage frem, det gør jeg nu hjemmefra. Men jeg savner maskinerierne og rutinerne og sjovt nok, så elsker alle kulturer og folkeslag at bage og grille.
Det må være genetisk fra den gang vores fælles forfædre væltede elefanter ind over bålet for at kunne føde familien eller stammen. Hamlet, den gamle færge i Dragør var stedet for mit første køkkenjob. 

Her er lidt inspiration til en påskemiddag og hvad med en forret hvor det er en grovhakket tunsalat med snittede saltagurker og finthakkede løg i let oliedressing  pyntet med frisk dild, kogte grønne asparges og en stribe røget laks pålagt en skefuld sort stenbiderrogn, dertil frisk salat som bund oven på hjemmelavet ristet speltbrød.

Hovedretten er en ovnstegt lammekølle stukket med frisk mynte og smurt med hvidløgspuré. Dertil smørristede forkogte og uskrællede menukartofler i timian og havsalt. Haricot vertes og majs vendt i en smule persille smør. Serveres med sød mynte gelé og peberflødesauce.
On the side – hjemmelavet kigærtemos/hommus med citron og olivenolie, pyntet med sort oliven tappanade samt en agurkesalat med drænet yoghurt med spidskommen og let saltede friske småt skårne agurker.

Efterret – Æblekage i smuldret smørdej, friskskårne danske madæbler blandet med jumbo rosiner og mandler, drysset med kanelsukker. Dertil creme fraice eller softice.

Forretten kan holde til en let sødlig og frugtagtig hvidvin.
Hovedretten som er lidt tung vil måske kunne bære en Ripasso Valpolicella, og øldrikkeren kunne prøve en Blåbærøl.
Desserten går til en hedvin af den friske slags.

Bon appetit.



Mange personer har lavet med til mig og dermed haft indflydelse på smagsløgenes udvikling og indflydelse på hvad man spiser og tør smage på.
De fleste retter kan i en tilnærmelsesvis konfiguration findes på nettet. Uden andre forklaringer kommer indflydelsens konkrete lækre og smagfulde tiltag.

Det islandske:

Tørret fisk med smør og kaffe.
Lam grillet i stenhule med kartofler

Det finske:

Eftervarme surdejsrugbrødsboller med fiskemousse.
Hvede Piroger bagt med friske blåbær og vanilje ostecreme som glasur.

Det hviderussiske:
Pandekager tynde i smør og fløde lagt i lag med sirup.
Boghvedebrød til sandwich og smør.

Det armenske:
Lawash fladbrød, ristet gedehals med kommen, hvidløg og chili.
Yoghurt salat med syltede gulerødder og kål.

Det asiatiske:
Ristet eller grillet surf and turf med squids og mørbrad i strimler med stor svampe.
Sticky rice med ingefær, bambus og spirer i cremesauce.

Det norske:
Knækbrød med laks og agurk.
Lam med urter og kartofler.

Det franske:
Tartare blandet efter lokale metoder med frittes.
Salad Nicoise med, æg, sardiner og tun.

Det sønderjyske:
Dessert som sød risbowle med mandler og rosiner samt varm mælk
Rugbrødslagkage med jordbær og flødeskum.